Historien bag BARBRO Shoes

“Den pige ender som skodesigner,” fniste min mormor, da hun fandt mig travlt optaget i min mors skoskab for ottende gang. Som 5-årig var det mit foretrukne sted at lege, og min fascination af sko var tydelig.

En knæskade senere i livet genoplivede min store interesse for højhælede sko og den betydning de har for mange kvinder. At gå med højhælede sko er nemlig en specialiseret videnskab, hvis dine knæ føles som spaghetti.

Senere, da jeg flyttede med mit job fra København til London, cementerede byens skokultur min lidenskab. Londons businessmiljø var (og er) smukke suits og rigtig flotte sko.

Mit job bragte mig vidt omkring i verden og formede min forståelse af sko og den rolle, de spiller i varierende kulturer og gennem masser af tests og fejlkøb opbyggede jeg min viden om sko og skodesign.

For højhælede sko kan give dig den vidunderlige følelse af unik feminim magt. Hvis du vil have det, så lad det ske!

Omsider i 2012, tog jeg springet. Investerede min pension og forfulgte drømmen om at forfølge min passion: At designe sko. Det største heppekor kom fra min søster, mens de fleste andre mente det var for stor en mundfuld at skabe et unikt skokoncept i et yderst konkurrence præget marked.

Hvad er unikt ved mine sko?

Skoindustrien er domineret af mænd, der aldrig har gået med damesko. Dette miljø har resulteret i mange kampe om mine skodesigns. Opgaven at designe elegante damesko, som er behagelige at bære, har ind imellem været hård. Jeg har brugt megen energi på at udvikle støtten af foden og få plads i skoen på de rigtige steder, samtidigt med at pasformen er god. Og så kommer diskussionerne om hvor man skal klippe og sy eller ikke klippe og sy? Det stopper aldrig!

Men jeg er stolt over det endelige resultatet: BARBRO Shoes er håndlavede med traditionel viden og beriget med moderne design og innovation.