Hvad har broer og sko tilfælles?

Derfor får du ondt i fødderne af høje hæle

Kvinder får oftest ondt i fødderne af højhælede sko, fordi vi bærer for meget af vores vægt på forfoden og fordi skoene er for smalle. Helt logisk – jo højere hæle – jo mere belastning på forfoden. Foden består af 26 knogler, de 19 sidder i forfoden – det er ikke så underligt, at forfoden er sårbar.

Ved at fordele vægten bedre på foden, flytte tyngdepunktet ind under hælen og give plads til tæerne, så giver det en behagelig vægtfordeling og en god balance.

Konceptet har været en stor succes og resulteret i kreationen af masser af elegante og komfortable damesko.

Det er med højhælede sko som med brobygning

Helt fra starten har det været min arbejdsmetode at kombinere designet med funktionen og mit sko koncept er regnet igennem af en ingeniør fra DTU.

Placering af støttepunktet og opbygningen er altafgørende. På en bro sætter man ikke bropillerne ude for enden af broen, for så bliver presset på midten for stort og broen knækker. Når skoens hæl placeres yderst på foden, bliver presset på forfoden ubehageligt stort.

Løsningen blev derfor at placere hælen direkte under dit balancepunkt. Noget som man i øvrigt også gør med dansesko.